Ødelæggelse af vores miljø
11. Hvorfor er 5G ikke blevet miljøvurderet?
Fordi virkningerne af digitalisering er undtaget fra miljøvurdering i EU-lovgivningen.
Medlemsstaterne har kompetence og pligt til at miljøvurdere et såkaldt "projekt".
De forskellige aktiviteter på miljøområdet er derfor underlagt lokale konsekvensvurderinger, bortset fra eksponering af miljøet for den farlige radiofrekvente stråling og virkningerne af digitaliseringen, fordi disse ikke kaldes et "projekt". Heller ikke 5G-udrulning kaldes officielt for et projekt.
Udelukkelsen af begrebet "projekt" for udrulning af telekommunikationsinfrastruktur generelt har tilsyneladende gjort det muligt at udrulle 5G-netværk i Europa uden forudgående sundheds- og miljøkonsekvensvurderinger.
Medlemsstaterne kan ikke opfylde deres forpligtelse til at beskytte miljøet mod en sådan eksponering, selv om de i henhold til national lovgivning er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert miljø for de mennesker, der bor der. På denne måde tilsidesættes de lokale miljølove, og industrien kan opstille enhver form for udstyr, uanset hvor skadeligt det er for miljøet.
LØSNING:
12. Hvad med det massive elforbrug?
Langt fra at være en løsning på klimaforandringerne vil den digitale økonomis økologiske fodaftryk nå sit højdepunkt med 5G.
5G er "en energisluger". 5G er langt fra at være en løsning på klimaforandringer. Tværtimod vil det digitale økologiske fodaftryk nå sit højdepunkt med 5G.
Ifølge rapporter fra industrien vil energiforbruget fra trådløse enheder og netværk vokse eksponentielt. Det trådløse energiforbrug vil vokse med 160 % indtil 2030, og 5G vil øge de globale CO2-emissioner med ca. 250 megaton.
Ifølge The Shift Project: "Energiforbruget til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) stiger med 9 % hvert år. Det er muligt at begrænse denne vækst til 1,5 % om året ved at gå over til sober digital praksis. Den digitale omstilling, som den gennemføres i øjeblikket, bidrager mere til den globale opvarmning, end den bidrager til at forhindre den. Der er derfor et presserende behov for handling."
Digitaliseringens miljømæssige fodaftryk er vokset enormt og vil fortsætte med at vokse. Der er f.eks. sket en kraftig stigning i streaming af film i høj opløsning. Ultra HD kræver ti gange så mange data som HD-opløsning, og med flere data kræves der mere energi.
LØSNING:
13. Hvad med det enorme spild af råmaterialer?
Hver smartphone indeholder over 1000 stoffer...
... hver med sin energiintensive, giftige affaldsudledende forsyningskæde, der er en trussel mod miljøet.
Ud over den nuværende udrulning af 5G-teknologien med enorme mængder af kabler og antenner vil indførelsen af milliarder af 5G-tilsluttede trådløse enheder (som husholdningsapparater, ure, tøj, bleer, persienner) i vores dagligdag øge forbrugerismen, den teknologiske forældelse og det elektroniske affald, der er vanskeligt at genbruge.
Miljøomkostningerne ved at "opgradere" til en ny enhed eller et nyt program, som ofte kræver en ny computer og nye perifere enheder, der hver især er forbundet med indbygget energi og giftstoffer, er ekstremt høje.
OECD-rapporten fra 2018, Global Material Resources Outlook to 2060, anerkender digitaliseringens rolle i den eksponentielle stigning i udvundne ressourcer (sjældne jordarters mineraler og metaller). Rapporten forudser en fordobling af det globale forbrug af primære materialer mellem i dag og 2060, hvilket også vil øge vandforurening og -udtømning, ødelæggelse af levesteder, skovrydning og tørke, konsekvenser for flora/fauna og menneskers sundhed.
LØSNING:
14. Hvorfor tages der ikke hensyn til ressource- og energispild?
Fordi trådløst elektronisk udstyr ikke er omfattet af det nuværende Direktiv om Miljøvenligt Design...
... som kræver, at fabrikanter af energiforbrugende produkter på designstadiet vil være forpligtet til at reducere energiforbruget og andre negative miljøpåvirkninger fra produkterne
I Direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design af "energirelaterede produkter" (ErP) er der fastsat krav til miljøvenligt design af 40 produkter, som ikke omfatter elektronisk udstyr, der anvendes til digitalisering.
Selv om direktivets primære mål er at reducere energiforbruget, skal der også tages hensyn til andre miljøfaktorer: materialeforbrug, vandforbrug, forurenende emissioner, affaldsspørgsmål og genanvendelighed.
Lanceringen af 5G forventes at bringe mange nye sammenkoblede enheder på markedet, hvoraf de fleste vil erstatte deres forgængere. Dermed bliver cyklussen med køb af nye og bortskaffelse af gamle enheder sat væsentligt i vejret. I stedet for at reducere miljøpåvirkningen og spare energi vil der opstå en helt ny industri, der bygger tusindvis af satellitter, nye generationer af en eksplosiv mængde antenner, elektroniske enheder som hundredvis af millioner af mobiltelefoner, tablets, selv internet af undervands-ting og så videre.
LØSNING:
15. Klassificerer EU trådløs kommunikation som et forurenende stof?
Nej, men det gør forsikringsselskaberne.
EU definerer et forurenende stof som: "et stof eller en gruppe af stoffer, der kan være skadeligt for miljøet eller menneskers sundhed på grund af dets egenskaber og dets indførelse i miljøet". Og der følger en liste på over 91 forurenende stoffer.
Radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF EMF) er imidlertid ikke med på denne liste, selv om mange forskere betragter dem som forurenende stoffer.
Det er uacceptabelt, at EU ikke klassificerer RF EMF som et forurenende stof, mens forsikringsselskaber, som ikke ønsker at forsikre mod visse skader i forbindelse med forurenende stoffer, klart definerer RF EMF som forurenende stoffer:
"Ved forurenende stoffer forstås: Alle faste, flydende, gasformige eller termiske irritamenter eller forurenende stoffer, herunder røg, damp, sod, røg, syre, baser, kemikalier, kunstigt frembragte elektriske felter, magnetfelter, elektromagnetiske felter, lydbølger, mikrobølger og al kunstigt frembragt ioniserende eller ikke-ioniserende stråling og affald". Affald omfatter materialer, der skal genanvendes, genbehandles eller genvindes." (AT&T Mobile Insurance)
LØSNING:
16. Hvordan vil 5G påvirke økosystemerne?
Ingen ved det, fordi 5G-teknologiens indvirkning på levende økosystemer ikke overvåges.
Hundredvis af peer-reviewede videnskabelige undersøgelser tyder stærkt på, at radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF EMF) forårsager biologiske virkninger på niveauer langt under de nuværende grænseværdier.
Niveauerne for eksponering for RF EMF er allerede steget fra ekstremt lave naturlige niveauer med ca. 1018 gange.
Uden overvågning står vi over for følgende problemer:
- 5G-udrulning vil være i strid med gældende miljølovgivning (habitat- og fugledirektivet) i EU-forordningerne og Bern- og Bonn-konventionerne, der beskytter naturlige levesteder og migrerende arter.
- Den biologiske mangfoldighed vil fortsætte med at falde. En nedgang på mere end 75 % over 27 år i den samlede biomasse af flyvende insekter i beskyttede områder kan kun skyldes andre forurenende stoffer end dem, der allerede er blevet undersøgt.
- Insekter lever i naturlige elektromagnetiske felter, og hvis disse bliver supereksponeret af de kunstige mobiltelefonfelter, vil det få alvorlige konsekvenser. Forskningsresultater viser, at størrelsen af bikolonierne, arbejdsbiernes præstationer, pollentilførslen, honningproduktionen, evnen til at orientere lider skade, og biernes immunforsvar svækkes under påvirkning af mobiltelefoner.
LØSNING:
17. Hvad er faren ved satellitter?
Der er ingen vurdering af rumaffald og raketrøg.
Satellitterne i lavt kredsløb om Jorden har en kort levetid. Efter fem år skal de ud af omløb og brænde i atmosfæren, hvor de skader ozonlaget under forbrændingen.
Satellitterne har også en vis fejlfrekvens. En fejlprocent på ca. 2,5 % er ikke så slemt i denne branche, men hvis det tal holder for SpaceX' Starlink-flåde, kan det føre til mere end 1.000 døde satellitter.
Der er i øjeblikket omkring 7.000 tons rumaffald i kredsløb nær Jorden (mens der er yderligere 3.000 tons aktive rumfartøjer).
ASTRIAGraph, en ramme, der gør det muligt at overvåge, vurdere og verificere rumaktørers adfærd, har udviklet et interaktivt kort over objekter omkring Jorden, hvor man kan vise vragresterne.
LØSNING:
Astronomer klager over lys- og radio-forurening.
Antallet af kunstige objekter i Jordens kredsløb begrænser allerede i høj grad astronomiske observationer, ikke kun i det optiske, men også i radiospektret. Om få år vil mængden af uønsket lys, der spredes i atmosfæren, kunne øge den samlede lysstyrke på nattehimlen med mere end 10 % i forhold til det naturlige niveau.
Satellitternes lysstyrke er meget høj for følsomme astronomiske instrumenter. Det Europæiske Sydobservatorium (ESO) har offentliggjort en simulering af satellitternes indvirkning på optiske instrumenter.
Sidst, men ikke mindst, forstyrrer de det naturlige syn på nattehimlen, som er en yderst vigtig natur- og kulturarv for menneskeheden.
LØSNING:
Der foreligger ingen miljøvurdering af radiofrekvent stråling.
Satellitter udsender stråling i radiofrekvensspektret (3-30 GHz). Se mere i vores EU-blogartikel.
På jorden vil strålingen fra satellitterne være ret lav, men også meget lav stråling har biologiske virkninger på levende organismer. Og med en så omfattende dækning af satellitter vil der ikke længere være steder på Jorden uden menneskeskabt stråling i radiospektret.
Selv om Den Internationale Telekommunikationsunion forvalter de trådløse frekvenser, er der ikke noget internationalt organ, der har beføjelse til at regulere opsendelser af satellitter. Forskerne i SATCON1-rapporten er bekymrede over de 100.000 eller flere LEO-satellitter, som mange virksomheder og mange regeringer har foreslået at benytte.
LØSNING:
18. Rummet omkring Jorden – en ressource til fri udnyttelse?
Ifølge loven betragtes det rummet omkring Jorden ikke som en del af miljøet, og derfor er der ingen begrænsninger.
Rummet betragtes som en naturressource, "det nye guld", der skal udnyttes til det yderste, som menneskeheden har gjort med andre ressourcer, med katastrofale konsekvenser for miljøet. De europæiske rumaktiviteter vurderes ikke for deres miljøpåvirkninger, selv om de menneskelige aktiviteter i rummet har en enorm indvirkning på miljøet på Jorden og udgør store trusler, som det fremgår af vores EU-blogartikel.
I 2020 opfordrede den britiske regering FN til at indlede internationale drøftelser for at nå til enighed om, hvordan landene skal operere ansvarligt i rummet, og i 2021 opfordrede den nye chef for Den Europæiske Rumorganisation de europæiske ledere til at gribe ind og koordinere for at forhindre, at SpaceX CEO Elon Musk gør rumøkonomien til sin personlige legeplads.
Som det er nu, tager den europæiske rumpolitik kun i ringe grad hensyn til rumaktiviteternes miljøpåvirkninger. Rummet betragtes blot som endnu en naturressource til fri udnyttelse i et "kapløb" mod andre geostrategiske og økonomiske interesser.
LØSNING:
